FAQ

Find svar til dine spørgsmål om Ed Sheeran

Hvordan kommer vi til og fra koncerten?

Der kommer op til 45.000 mennesker i Tusindårsskoven til hver koncert, så tag hjemmefra i god tid, og lad om muligt bilen stå og kom gående, cyklende eller benyt offentlig transport til og fra Tusindårsskoven.
Tusindårsskoven ligger ca. 4 km fra Odense Centrum.

Hvis du kommer gående
Du opfordres til at ankomme til Tusindårsskoven til fods eller cykel. Odense Rundt gør det nemt at finde vej dertil. Brug navigationslinket her eller hent Odense Rundt app’en i App Store eller Google Play. 

Hvis du kommer cyklende
Du opfordres til at ankomme til Tusindårsskoven til fods eller cykel. Odense Rundt gør det nemt at finde vej dertil. Brug navigationslinket her eller hent Odense Rundt app’en i App Store eller Google Play.
Der etableres gratis cykelparkering umiddelbart ved hovedindgangen. (Indgang 1)

Hvis du tager bus
Officielle koncertbusser har afsætnings- og afhentningsmuligheder umiddelbart i nærheden af Indgang 2. Se nærmere omkring ruter og tider på Odenserundt.dk
Der etableres shuttle-bus fra Odense Banegårdscenter til krydset Kløvermosevej/Falen v. Tusindårsskoven, ca. 750 m fra indgangen. Tidsplan og afgangsinfo følger.

Hvis du kommer med tog
Planlæg med Rejseplanen.dk. Der er ca. 4,5 km fra Odense Banegård Center til Tusindårsskoven. Der etableres shuttle-bus fra Odense Banegård til krydset Kløvermosevej/Falen v. Tusindårsskoven. Tidsplan og afgangsinfo følger.

Hvis du kommer i bil
Kom i god tid og parker på de officielle koncert p-pladser, eller byens parkeringspladser og p-huset. Der forventes mange mennesker og trafik i området, så det er ikke muligt at parkere i beboelsesområder tæt på Tusindårsskoven, da der er spærret for al trafik i nærheden af pladsen, og du vil blive bedt om at gå. Er de officielle koncert p-pladser udsolgt, kan du parkere på de officielle pladser i byen og derefter cykle, gå eller tage offentlig transport ud til Tusindårsskoven.

Hvornår åbner dørene?

Dørene åbner klokken 16. Herunder kan du se en tidsplan for hele aftenen:

16:00 Dørene åbner
18:45 Support: James Bay
19:45 Support: Zara Larsson
21:00 Ed Sheeran

Koncerten forventes at slutte cirka kl. 22:45 (med forbehold for ændringer).

Kører der shuttle-busser?

Der kører shuttle-busser fra Odense Banegård Center (plads I) til Tusindårsskoven før og efter koncerten.

Betaling vil foregå igennem MobilePay eller med kontanter. Prisen er DKK 20,-.

Første afgang er kl. 16:00, derefter kører busserne i pendulfart indtil omkring kl. 21:00.

Ligeledes når I skal retur efter koncerten, vil der være opsamling ved Kløvermosevej/Falen mod Odense Banegårdscenter fra kl. 22:45.

Regler på pladsen

For at alle skal få en god oplevelse, har vi nogle regler for opførsel på pladsen.

Det er streng forbudt at:

  • Blokere nødudgange og passager
  • Skubbe og mase, specielt foran scenen
  • Crowdsurfe
  • Stage dive
  • Kaste med øl og andre objekter

Enhver overtrædelse af ovenstående vil medføre øjeblikkelig bortvisning.

Det er desuden ikke tilladt at medbringe:

  • Dyr
  • Våben
  • Mad og drikke
  • Professionelt fotoudstyr, spejlreflekskameraer, båndoptager, videokamera, lyd- og videooptagere. Kun små digitale kameraer og mobiltelefoner er tillladt.
  • Selfiestænger
  • Grill eller lignende brug af åben ild.
  • Sprayflasker og flasker under tryk, samt beholder med brandbare væsker. Parfume og solcreme på spray (uden tryk), på tube eller med pumpe må gerne medbringes.
  • Fyrværkeri
  • Laserpenne
  • Bannere
  • Paraplyer
  • Klapstole (tæpper må gerne medbringes)
  • Skamler
  • Store tasker/rygsække og kufferter

Handicap

Handicap-parkering er UDSOLGT.

Der findes handicap-parkering på ”Trekanten/Blå” umiddelbart ved indgangen. Disse kan købes via Ticketmaster. Der forefindes også handicap-podie på koncertpladsen for folk med kørestols-billetter. Dette forefindes til venstre for scenen ved toiletområde 1, hvor der også findes handicap-toilet. Handicap-toilet forefindes også ved toiletområde 5 ved hovedindgangen.

Handicapparkering købes ved at ringe til Ticketmaster på 7015 6565. 

Må jeg medbringe en tom drikkedunk?

Ja, du må gerne medbringe en tom drikkedunk eller vandflaske. Du kan fylde din drikkedunk med vand i stålvaskene ved toiletterne.

Findes der et kort over koncertpladsen?

Du kan finde et kort over koncertpladsen via dette link: https://downthedrainconcerts.dk/media/presse/artister/ES_MAP_DK.pdf

Hvor kan vi parkere?

Der kan købes parkeringsbilletter på Ticketmaster.dk til følgende to steder.

Trekanten / Blå Zone - UDSOLGT
Adresse: Falen 177, 5200 Odense V
Indkørsel: Via Vestre Blvd. og Holkebjergvej. Hvis du kommer fra E20, benyt afkørsel ”52 Odense SV” og drej til venstre ved Vestre Blvd.

Væddeløbsbanen Ø / Grøn Zone - UDSOLGT
Adresse: Prins Haralds Allé 51B, 5250 Odense SV
Indkørsel: Via Prins Haralds Alle. Hvis du kommer fra E20, benyt afkørsel ”52 Odense SV” og drej til venstre ad Sanderumvej, til højre ad Væddeløbsvej og til højre ad Prins Haralds Allé

Parkeringsbilletter kan købes her. PARKERINGSBILLETTER ER UDSOLGT.

Billet til parkering skal købes på forhånd. Dvs. har man ikke billet, kan man ikke komme ind på parkeringsarealet.
Derudover henvises der til parkering på byens p-pladser og P-huset. For nærmere info tjek: odenserundt.dk og app'en ”Odense Rundt”.

Handicapparkering købes ved at ringe til Ticketmaster på 7015 6565.

Kiss & ride / afsætning

Der vil være kiss & ride de første ca. 75 m af Mågebakken - indkørsel fra Falen. Standsning tilladt i max 5 min - parkering forbudt.

Er der garderobe?

Der er IKKE garderobe på pladsen.

Mad & drikke

Der er et bredt udvalg af mad tilgængeligt på pladsen. Der vil også være vegetar-, veganer- og glutenfri-venligt mad.

Hvordan håndterer I hittegods?

Hittegods afleveres til Politiets hittegodskontor mandag middag.

Hvilke betalingsmuligheder er der på pladsen?

Man kan IKKE betale med kontanter i boderne på koncertpladsen – kun kreditkort. Der er dog mulighed for at bruge kontanter til at få et værdikort. Se mere info nedenfor.

Hvilke betalingsformer er gyldige?
Betalingskort modtages i alle salgsboder. Det er ikke muligt at betale med kontanter i boderne, men i værdikortboderne er det muligt at få sat kontanter ind på et værdikort, som kan bruges i alle boder.

Følgende betalingskort kan anvendes i alle salgsboder:
Dankort
Mastercard
Maestro
Visa
Visa Electron
Udenlandsk Visa
American Express
Eurocard
CUP
JCB International 

Jeg har ikke noget kort og bruger altid kontanter – Hvad gør jeg?
Vi tager selvfølgelig imod dine kontanter. I vores værdikortboder kan du henvende dig med kontanter, og få dem indsat på et værdikort, som du kan anvende overalt på pladsen.
Hvis du bruger alle pengene på dit værdikort, kan du henvende dig i værdikortboden for at få det fyldt op.

Depositum på værdikortet
Når du omveksler kontanter til et værdikort, opkræves et depositum på kr. 100. Depositum returneres i værdikortboden, når du afleverer dit værdikort for at få din eventuelle restsaldo retur – eller når du afleverer dit tomme værdikort i værdikortboden.
HUSK! Hvis du bruger det sidste på dit værdikort, skal du IKKE aflevere det til bartenderen, da du så ikke kan få dit depositum retur. Du kan kun få dit depositum retur, hvis du afleverer værdikortet i værdikortboden igen.

Fotografér dit værdikort
Når du modtager dit værdikort, skal du fotografere det, så det 10-cifrede nummer på kortet kan læses. Billedet har du brug for, hvis du taber dit værdikort, og du har brug for det, hvis du ønsker eventuel restsaldo overført via bankoverførsel efter festivalen (procedure beskrives nærmere under afsnit om restsaldo).

Kan jeg betale med MobilePay i jeres barer og boder?
Du kan ikke benytte MobilePay i vores barer og boder, men i vores værdikortboder kan du benytte MobilePay til at købe et værdikort.

Hvordan får jeg min restsaldo på værdikortet retur?
Til enhver tid kan du gå i en værdikortbod og få din restsaldo overført til dit betalingskort. Du får samtidig dit depositum retur. 
Vær opmærksom på, at der ikke tilbagebetales kontanter fra værdikortboderne, ligesom det ikke er muligt at tilbagebetale via MobilePay. 

Nåede du ikke at få udbetalt restsaldoen på dit værdikort på pladsen, eller har du ikke et betalingskort, skal du kontakte [email protected] og sende billedet af dit værdikort samt dine kontooplysninger, hvorefter din restsaldo returneres. Der opkræves et administrationsgebyr på kr. 100, hvis du ønsker din restsaldo overført via bankoverførsel. Gebyret modregnes i dit depositum.

Hvis der er en resterende saldo på dit værdikort, og [email protected] ikke er kontaktet før d. 31/7-2020, så vil retten til at søge tilgodehavende saldo retur frafalde.

Personlige billetter

Billetter til denne koncert sælges udelukkende via Ticketmaster. Billetter der ikke er købt via Ticketmaster vil blive annulleret. Du kan både få scannet billetten på din smartphone eller i fysisk form.

For at sætte en stopper for ulovligt videresalg af billetter til mere end pålydende, personliggøres billetterne, hvilket betyder at navnet på køberen bliver printet på billetten/billetterne. Ved indgangen skal navnet på billetten matche det medbragte foto-ID. Har billetkøberen købt billetter til flere personer, skal disse personer følges ind sammen med billetkøberen. Du kan blive bedt om at fremvise din ordrebekræftelse.

Billetter fra uofficiel billetside

Ticketmaster vil give dig et officielt brev vedrørende nægtet adgang, samt anbefaling om at politianmelde sagen. Vi anbefaler naturligvis, at du forsøger at få dine penge refunderet der, hvor du har købt dem. Venligst tjek den hjemmeside, hvorigennem du har købt billetterne og referér til købsbetingelser og garantier beskrevet i forbindelse med dit køb. 

Sikkerhed

Vagterne er vores øverste myndighed på pladsen – sker der noget, eller er der nogen, der har akut brug for hjælp, bedes du henvende dig hurtigst muligt til vores sikkerhedspersonale.

Vi opfordrer ligeledes alle til at passe på hinanden, og til at holde øje med alt hvad der kan give anledning til bekymring, og undgå at skabe panik og utryghed. 

Kontakt os

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Kontakt os på [email protected]

Kalender
Aktuelle koncerter