An Evening With Devin Townsend

An Evening With Devin Townsend

Bremen Teater byder tirsdag 2. april på en unik akustisk solokoncert med Devin Townsend, der både byder på materiale fra det enorme bagkatalog og en Q&A Session med guitarvirtuosen

I løbet af Devin Townsends glorværdige karriere har der kun været en enkelt konstant: forandring. Så langt tilbage som 1993, da han var frontmand på Steve Vais ”Sex & Religion” plade til 2001's banebrydende ”Terria” over multiinstrumentalistens country rock-band Casualties of Cool og hans fantastiske album ”Transcendence” og den nyligt udgivne ”Ocean Machine: Live at the Ancient Roman Theatre Plovdiv” er det tydeligt, at canadieren overhovedet ikke er interesseret i at holde sig til en enkelt stilart.

Devin Townsend er arketypen på en bager, der nægter at blive ved sin læst. Han er alt for utålmodig til at skrive den samme Strapping Young Lad-sang igen og igen – hvilket er grunden til, at han opløste bandet i 2007 - og det er mest sandsynligt, at der aldrig kommer et fjerde eller femte Ziltoid-album (måske et tredje, hvis vi er heldige), fordi på det tidspunkt vil han se helt anderledes på galaktiske dukker på afveje. At forstå, hvorfor Townsend, både bevidst og ubevidst, søger forandring, er at kende og forstå manden og hans musik i dag.

Efter at have sat Devin Townsend Project på pause tidligere i år, er Devin nu fuldt fokuseret på denne nye fase i sin karriere og arbejder for øjeblikket på sit næste studiealbum ”Empath”, som forventes udgivet i hele verden i 2. kvartal 2019 på HevyDevy Records / InsideOut Music.

I forbindelse med udgivelsen af det kommende album tager supermusikeren til foråret ud på en akustisk soloturné med titlen An Evening With Devin Townsend, hvor han både dykker ned i bagkataloget, men også kigger frem via en Q&A Session, hvor publikum kan stille spørgsmål om det kommende album og den lange og særdeles alsidige karriere.

Devin Townsend er en sand og dybt original guitar-virtuos, der mestrer utallige stærkt betagende afarter af progressiv rock og metal og både på plade og live skaber et unikt musikalsk univers. Et univers det bliver fantastisk at begive sig ind i tirsdag 2. april, hvor Devin Townsend optræder solo på Bremen Teater i København.

Kalender
Aktuelle koncerter