Axel Flovent vender tilbage til VEGA

Axel Flovent vender tilbage til VEGA

Magisk islandsk indie-pop med elektroniske indslag 

Islandske Axel Flóvent har, til trods for sine kun 20 år allerede lavet musik og turnéret som solo artist i en del år. Det er heller ikke helt uden grund, at Flóvent har bjergtaget publikum langt udover de hjemmelige breddegrader. 

Hans nyeste single ”Your Ghost” er et perfekt eksempel på den unge sangers evne til at skabe magi med simple virkemidler.

De moderne folk-inspireret sange forener lette indie-pop melodier med både elektroniske og akustiske elementer. Sidstnævnte kommer især til udtryk, når Flóvent går på scenen med sin guitar og lukker publikum ind i sit fine univers. 

Siden han udsendte ep’en Forest Fires i 2015, er det gået hurtigt og senest har Axel Flóvent været på sin første Europa-turné. I 2016 var han blandt de fem bands VEGA præsenterede til VEGAs New Crush Vol. 2 og gæstede desuden SPOT Festival i Aarhus.

Kalender
Aktuelle koncerter