Band of Skulls til Aarhus

Band of Skulls til Aarhus

Engelske Band Of Skulls spiller beskidt, relativt hårdtslående og yderst medrivende rock med elementer af såvel blues som garagerock.

Om Band Of Skulls
Band Of Skulls blev i 2004 dannet af barndomsvennerne Russell Marsden (vokal og guitar) og Matt Hayward (trommer) samt bassisten Emma Richardson, der på daværende tidspunkt gik på universitetet sammen. Bandet optrådte i de første år på mindre klubber rundt omkring i London under navnet Fleeing New York, men efter at trioen i 2008 lagde sig fast på det nye navn Band Of Skulls, skete der for alvor ting og sager. Således scorede gruppen hurtigt en kontrakt med pladeselskabet Shangri-La Music og udgav allerede i 2009 debutalbummet “Baby Darling Doll Face Honey”. De næste par år gik i vid udstrækning med at turnere – blandt andre sammen med beslægtede navne som Black Rebel Motorcycle Club og The Dead Weather – inden bandet atter helligede sig studiet og kastede sig over arbejdet med toeren “Sweet Sour” (2012), der opnåede pæne hitlisteplaceringer. Siden fulgte den ligeledes godt sælgende “Himalayan” (2014), og her i 2016 gælder det Band Of Skulls’ fjerde album, “By Default”.

Beslægtede navne
The White Stripes
The Black Keys
Black Rebel Motorcycle Club
The Raconteurs
The Kills
Cage The Elephant
Jack White
The Dead Weather

Anmeldercitater
“Cockily adventurous, By Default is a plasma grenade lobbed out of the blues rock trenches.” (Classic Rock Magazine, 2016)

“While the impressive Himalayan featured six tracks over four minutes long, By Default sees this length exceeded just once, concentrating more on short, sharp power punches.” (MusicOMH.com, 2016)

Kalender
Aktuelle koncerter