City and Colour til DR Koncerthuset

City and Colour til DR Koncerthuset

Bag City and Colour står den canadiske singer/songwriter Dallas Green, som siden debuten I 2005, har spiller udsolgte koncerter verden rundt og i Danmark. Nu vender han tilbage til landet og i Koncertsalen med sine iørefaldende folkrock- og bluessange.

Med City and Colours’ kommende sjette album ”A Pill for Loneliness” i støbeskeen, med release sat senere på efteråret, kan publikum i Koncertsalen se frem til en koncert med en af de store musikalske sværvægtere i den globale singer songwriter-liga. 
 
Tilbage i 2013, da City and Colour gæstede Store VEGA i København, beviste Dallas Green og hans daværende hold af internationalt anerkendte livemusikere fra bl.a. Dan Auerbachs band, The Raconteurs og Dead Weather deres værd, noget som GAFFAs udsendte anmelder også honorerede i sin koncertanmeldelse:
 
”Greens stemme, der hele tiden er forrest i lydbilledet, forsøder de melankolske ord, og med det yderst kompetente band omkring sig, der er med til at sætte den rette stemning, får de lettere afdæmpede serenader en god dybde.”  
 
City and Colour har gennem hele solokarrieren stået som en anerkendt skikkelse i hjemlandet Canada og på den internationale indiemusikscene med en solid fanbase og fem succesfulde studiealbum på cv’et. Udgivelserne har sikret Dallas Green flere dobbelt platincertificeringer i hjemlandet og unikke placeringer i toppen på de vigtigste australske og amerikanske hitlister bl.a. Billboard Top 200. 
 
Inden solokarrieren med City and Colour var Dallas Green med til at danne og udgive fire platinsælgende plader med post-hardcore-bandet Alexisonfire, og sideløbende med City and Colour har den produktive singersongwriter fundet tid til at teame up med den verdenskendte sangerinde P!nk som folkduoen You+Me.
 
Sammen indspillede og udsendte City and Colour og P!ink albummet ”rose ave.” tilbage i 2014, og samarbejdet blev øjeblikkeligt en succes med topplaceringer på hitlisterne i Canada, Australien og igen i toppen af den amerikanske ”Billboard Top 200”.
 
Indspilningerne af City and Colours kommende album ”A Pill for Loneliness” har været en anderledes skabelsesproces end hans tidligere studiealbum, som typisk tog han to uger at indspille i studiet. Dallas Green har i samarbejde med produceren Jacquire King, kendt for produktioner for Kings of Leon og Tom Waits, spredt indspilningerne ud over en længere periode for at udforske materialet endnu mere. De har blandt andet tilføjet instrumenter som mellotronen, analog synths og andre drømmende spor i musikken, som normalt ikke finder vej på hans indspilninger.
 
Forud for albummet og koncerten i Koncertsalen kan publikum dykke ned i singlen ”Strangers”, som har fået følgeskab af denne fantastiske musikvideo med en flot billedside til lyden af City and Colour anno 2019.
 
City and Colour har indgået et partnerskab med PLUS1, hvilket betyder 10 kr. fra hver solgte billet doneres til organisationen, hvis formål er; bringing dignity, equity, and access to communities who need it. Læs mere her: www.plus1.org

Billetter til koncerten kan købes fra fredag den 27. september kl. 10:00 via DR Billet

Kalender
Aktuelle koncerter