En smeltedigel af genrer!

En smeltedigel af genrer!

SYDAFRIKANSK SINGER/SONGWRITER GÆSTER PUMPEHUSET
 

Jeremy Loops er fra Cape Town, og har smidt lyden af de afrikanske rødder ned i en smeltedigel af genrer: både folk, country, blues og sågar rap er blevet blendet sammen i et smukt virvar, der i 2014 kulminerede med debutalbummet ”Trading Change”, der røg direkte ind på førstepladsen på den sydafrikanske iTunes, og blev efterfølgende udgivet i USA i 2015. 

Efter at have været med som support på Rebelutions ”Winter Greens Tour” fulgte to soloturnéer i det amerikanske, ”The Jeremy Loops US Tour” og ”The Trading Change Tour”.

Det europæiske gennembrud kom dog først efter Loops varmede op for Twenty One Pilots i 2015. Turnéen endte desværre brat, med kun tre koncerter tilbage, da Paris blev udsat for terrorangreb i november sidste år.

Nu er Loops tilbage og klar med sin helt egen europæiske turné. Som kunstnernavnet antyder, gør den sydafrikanske sanger brug af loop-pedalen, når han står på scenen, meget lig Ed Sheeran. Udover at bruge loops i sin musik, er Jeremy Loops også begejstret for banjo og harmonika i sit musikalske udtryk, hvilket resulterer i en særdeles alsidig liveoptræden.

Jeremy Loops forener genrer og udtryk på en måde, så ingen kan stå stille og alle kan være med, når han gæster Pumpehuset den 3. november.

Kalender
Aktuelle koncerter