FFS - Franz Ferdinand & Sparks i supersekstet

FFS - Franz Ferdinand & Sparks i supersekstet

FRANZ FERDINAND OG SPARKS DANNER SUPERSEKSTET  

Franz Ferdinands frontmand, Alex Kapranos var i 1992 blot 20 år, da han første gang hørte Sparks sofistikerede glamrock-mesterværk: 'Kimono My House' (1974). Han blev så betaget, at han siden har fremhævet Sparks store indflydelse på både ham selv og Franz Ferdinands dansable indie-art-rock.

GLASGOW MØDER HOLLYWOOD
Samtidig med at Franz Ferdinand hittede med 'Take Me Out' i 2004, nåede rygterne om skotternes Sparks-besættelse til Los Angeles og til brødreparret i Sparks. Kærligheden var gengældt og kimen var lagt til et historisk samarbejde, som nu er en nagelfast realitet.

FFS UDGIVER ALBUM DEN 8. JUNI
Franz Ferdinand og Sparks fælles supergruppe har taget bandnavnet FFS (For Fuck Sake!?) og FFS er også titlen på deres debutalbum, som udkommer den 8. juni. Værket er indspillet over to uger med John Congleton i London, og den første single: ‘Johnny Delusional’ er ude.
I Tivoli agter sekstetten at fremføre sange fra deres nye album, såvel som monsterhits af Franz Ferdinand og Sparks’ legendariske bagkatalog.

TILBAGE I TIVOLI EFTER 40 ÅR
Sparks har blot optrådt to gange tidligere i Danmark i 1974 og ’75. Begge koncerter var i Tivolis imposante koncertsal. Efter fyrre 40 år vender Sparks endelig tilbage til Danmark og København – nu som FFS, flankeret af selveste Franz Ferdinand – ikke et øje er tørt!

SPARKS
Sparks blev dannet i 1971 og har med deres excentriske udtryk favnet glam, symfonisk og artrock mod synthpoppen. Alt sammen gennemsyret af Ron Maels sofistikerede keyboard og Russel Maels falsetbårne stemme. Sparks har udgivet imponerende 22 albums, hvor: ‘Kimono My House’ (’74) og Propaganda (´74) har international klassikerstatus.

FRANZ FERDINAND
Franz Ferdinand er et af de største navne fra 00'ernes post-punk-revival. Den skotske gruppe har til dato udgivet fire albums og solgt lige så mange millioner eksemplarer på verdensplan med hits som 'Take Me Out', 'Matinee', 'Ulysses' og senest 'Evil Eye'. 

Kalender
Aktuelle koncerter

Warning: Unknown: write failed: Disk quota exceeded (122) in Unknown on line 0

Warning: Unknown: Failed to write session data (files). Please verify that the current setting of session.save_path is correct (/home/tinx/domains/beatboxentertainment.dk/tmp) in Unknown on line 0