Ho99o9 - Pumpehuset & Voxhall

Ho99o9 - Pumpehuset & Voxhall

GORE-PUNK-RAP-DUO’EN FRA NEW JERSEY SKABER KAOS OG ØDELÆGGELSE I PUMPEHUSET OG PÅ VOXHALL

Hvis du er til hurtige beats og tekster, der ville få selv GG Allins accept, har du helt sikkert hørt om Ho99o9, som i daglig tale bliver udtalt Horror.

De to new jersey punkere, der ifølge deres biografi, både er blevet smidt ud af skolen for at have besiddet narko, haft sex i alt fra en gammel Mazda til det nærmeste busstoppested, er blevet hospitalsindlagt for både at indgravere ”SLAYER” i armen på sig selv og for at have hallucinerende mareridt, har især fået gode anmeldelser for deres liveshows. 

Det bliver derfor med garanti to nætter med blod, sved og tårer, når Ho99o9 indtager Pumpehuset og VoxHall. Bandet er i øvrigt ligeledes kendt for at bruge ligeså meget tid i moshpitten med publikum som på deres eksplosive show på scenen.

Med inspirationer som tidligere nævnte GG Allin og Bad Brains opretholder Ho99o9 arven fra de gamle punkrock helte, men de er ikke bange for at tilsætte både rap og elektronisk musik til deres lyd, som stadig er fuld af attitude og horror.

Bandet har spillet sammen siden 2012, og har for nyligt udsendt EPen Horrors of 1999, som er en blanding af rap, punk og hvordan mareridt lyder. EPen har i øvrigt fået gode anmeldelser for deres innovative lyd og udtryk.

Kalender
Aktuelle koncerter

Warning: Unknown: write failed: Disk quota exceeded (122) in Unknown on line 0

Warning: Unknown: Failed to write session data (files). Please verify that the current setting of session.save_path is correct (/home/tinx/domains/beatboxentertainment.dk/tmp) in Unknown on line 0