Kolossal talentfuld og ekstraordinær

Kolossal talentfuld og ekstraordinær

DEN POPULÆRE IRSKE SANGER OG GUITARIST OPTRÆDER I DR KONCERTHUSET, KONCERTSALEN

James Vincent McMorrows popularitet herhjemme er støt voksende. Sidst den irske sanger gæstede Danmark, måtte hans koncert opgraderes fra Lille VEGA til Store VEGA, og denne gang får publikum fornøjelsen af at opleve den talentfulde guitarist med de stærke sange og den store stemme i DR Koncerthuset, Koncertsalen. 

McMorrow brød igennem i hjemlandet, da han i 2010 albumdebuterede med "Early In The Morning." Hans guitarbaserede folk-sange sikrede ham også en optræden i det legendariske engelske tv-show "Later… With Jools Holland", og i 2012 fik pladen en European Border Breaker-pris for sine flotte salgstal uden for Irland.

I tiden efter udgivelsen begyndte McMorrow at eksperimentere med sit udtryk, og hans andet album, "Post Tropical", der udkom i 2014, var inspireret af fundet af en harddisk fyldt med hans egne bud på omskrivninger af N.E.R.D.s sange.  Albummet bød på et mere elektronisk udtryk med input fra RnB og hiphop. 

På det seneste udspil fra McMorrow er guitaren og det mere nøgne lydbillede imidlertid tilbage i fokus. Han har nemlig lavet en inderlig indspilning af Chris Isak-hittet ”Wicked Game”, som mange vil genkende fra traileren til seneste sæson af successerien Game Of Thrones, der ruller over skærmen i disse dage.

Anmelderne har beskrevet McMorrow som ”kolossalt talentfuld” og betegnet hans stemme som ”ekstraordinær”. Disse kvaliteter samt Koncertsalens enestående rammer lægger op til en oktoberaften ud over det sædvanlige.

Kalender
Aktuelle koncerter

Warning: Unknown: write failed: Disk quota exceeded (122) in Unknown on line 0

Warning: Unknown: Failed to write session data (files). Please verify that the current setting of session.save_path is correct (/home/tinx/domains/beatboxentertainment.dk/tmp) in Unknown on line 0