Rane Willerslev vært ved BBC Planet Earth II showet i Forum

Rane Willerslev vært ved BBC Planet Earth II showet i Forum

GLOBETROTTEREN OG EVENTYREREN RANE WILLERSLEV ER GARANT FOR TYNGDE OG FORMIDLING AF ALLER YPPERSTE KLASSE, NÅR PLANET EARTH II

LIVE IN CONCERT GÆSTER FORUM TIL MARTS NÆSTE ÅR

 

Da Rane Willerslev for nylig blev udnævnt til direktør for Nationalmuseet blev det fremhævet, at valget var et modigt og fremsynet bud på et menneske, som om nogen, kan formidle og tænke nyt. At opleve Rane Willerslev er som at gå ombord på et eksprestog i topfart: manden er så fyldt med fortælle- og formidlingsglæde, at han uden besvær når helt ned på allerbageste række. Derfor er det en stor og udelt glæde at byde Rane velkommen som vært og fortæller, når dørene åbnes for det danske publikum til en fuldstændig magisk oplevelse, og PLANET EARTH II – LIVE IN CONCERT gæster københavnske Forum søndag d. 4. marts 2018. Showet giver publikum de største øjeblikke fra BBCs fantastisk populære PLANET EARTH II serie i 4K-Ultra-HD format på Danmarks største lærred ledsaget af Oscarvinder Hans Zimmers vidunderlige musik fremført live af et stort symfoniorkester.

Rane Willerslev vil mellem de enkelte filmsekvenser tage publikum med helt ind i dokumentaristernes verden og levere interessant baggrundsviden om tilblivelsen af PLANET EARTH II. Med Rane som fortæller - og med julen lige rundt om hjørnet - tør vi godt love en ”pakke”, som kan samle generationerne på fuldstændig samme måde som familien søndag efter søndag har siddet klistret til skærmen, når DR har sendt ’Historien om Danmark’.

 

Head of BEATBOX ENTERTAINMENT SPECIAL EVENTS Keith Lemmon udtaler:

Jeg er utrolig stolt over at kunne præsentere BBC's fantastiske program i en samlet film- og koncertoplevelse. Med Ranes deltagelse, kan oplevelsen ikke blive større, og jeg ser frem til en fantastisk aften i Forum.

 

Rane Willerslev glæder sig til opgaven:

”Vores planet er ubeskrivelig smuk. Men den er også scene for en nådesløs kamp på liv og død for både dyr og mennesker, der har indtaget selv de mest ubeboelige egne på tværs af kloden. Planet Earth II giver et unikt indblik i vilkårene for liv på jorden, som udgør grundlaget for den menneskelige kulturhistorie, vi også udforsker og formidler på Nationalmuseet”.

 

Rane Willerslev (46) tiltrådte 1. juli 2017 som Direktør på Nationalmuseet. Han er tidligere professor i social antropologi fra Århus Universitet, har en ph.d. fra University of Cambridge og en mastergrad i visual antropologi fra University of Manchester. Rane Willerslev har fra 2011-2013 været direktør for Kulturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo og fra 2008-2011 chef for de Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum. Fra 2013-2017 har han ledet det arktiske forskningsfokus på Aarhus Universitet. Rane Willerslev er desuden forfatter og medforfatter til en lang række artikler og bøger. Han er en aktiv debattør og formidler af sin forskning.

 

I 2006 revolutionerede BBC dokumentaren PLANET EARTH den måde naturen fremstilles på film og ændrede effektivt vores perspektiv på den verden, vi lever i. I 2018 følger den længe ventede opfølger PLANET EARTH II, som takket være ny teknologi giver en helt ny vinkel på de unikke billeder – tættere på, mere voldsomt og mere overraskende end nogensinde før. Sammen med co-producenterne BBC America, ZDF, Tencent og France Télèvisions, er det endnu engang lykkes BBC at sætte nye standarder. Kameraholdene brugte 3 år og over tid sammenlagt 2.089 dage på 117 ture til 40 lande for at sikre disse helt ekstraordinære optagelser af kloden og dens skabninger. Ved hjælp af droner, kamerafælder, telelinser, low-light- og high-speed kameraer har vi nu, for første gang nogensinde, mulighed for at følge dyr, vi aldrig har kunnet komme tæt på, i deres naturlige omgivelser. BBC har udvalgt og sammenklippet helt nyt materiale til koncertudgaven af PLANET EARTH II, som tager publikum med til nye ekstreme levesteder – øer, ørkener, i junglen – og som noget helt nyt:  i byerne, som til dato har været umulige at komme tæt på og se med det menneskelige øje og nå med datidens teknologi.

 

PLANET EARTH II – LIVE IN CONCERT er et gribende mix af symfonikoncert og naturdokumentar

Live versionen af PLANET EARTH II, med dens helt usædvanlige billeder, filmet i 4K-Ultra-HD, bringer publikum tættere på end nogensinde før. PLANET EARTH II LIVE IN CONCERT kombinerer brugen af fantastiske natur- og dyrebilleder med bevægende musikalsk ledsagelse af et stort symfoni-orkester, som lægger alen til oplevelsen.

 

Den Oscar-vindende filmkomponist HANS ZIMMER har skrevet musikken

Musikken er skrevet af ingen ringere end Hollywoods musikkomponist darling nr. 1, Hans Zimmer.

Som altid har Zimmer ramt den specielle musikalske tone, som fremhæver og ledsager de unikke billeder. Denne gang i samarbejde med Jacob Shea og Jasha Klebe for Bleeding Fingers Music. Hans Zimmer har komponeret musik til over 120 film, herunder 12 Years As A Slave, Batman vs. Superman, Inception, The Dark Knight og The Dark Knight Rises, Sherlock Holmes, Pirates of the Caribbean 2, Spider Man 2, Gladiator, Pearl Harbor, Kung Fu Panda, Rain Main, Thelma & Louise og Denis Villeneuves længe ventede Blade Runner 2049, som fik premiere i Danmark den 5. oktober.

 

Hans Zimmer udtaler:

”Projects such as PLANET EARTH II come along once in a lifetime. It is the gold standard of wildlife documentaries and with it comes an enormous creative responsibility. It has been a joy and a privilege to be involved in such a globally important project”.

 

Executive producer Mike Gunton udtaler:

“The team and I have been absolutely enthralled by the wonderful music score that Hans, Jacob and Jasha for Bleeding Fingers Music have written for us – it feels so contemporary and cinematic and provides the final, essential ingredient to the series – one that superbly evokes not only the power and drama of the nature but the humor and charm of the natural world”.

 

Forestillingen ledsages af et stort symfoniorkester, som vil skabe et varierende og meget bevægende lydlandskab til de fantastiske billeder. Et lydlandskab, som vil trække publikum helt ind i dyrenes verden og gøre beskueren til en medlevende og aktiv deltager i klodens forunderlige verden.

 

Den engelske presse skrev:

The Sun – ”Visually outstanding, this is unmissable”

The Guardian – “A worthy successor to the original, this is unmissable”

Daily Express – “Utterly stunning… everything we’d expect from the BBC’s globally removed Natural History Unit”

The Daily Telegraph – “This is the BBC Natural History Unit at it’s very impressive best”

The Times – “Planet Earth II is a reminder that the BBC still does some things better than any Netflix upstart”

Kalender
Aktuelle koncerter