Sveriges ukronede-rockprinser i VEGA

Sveriges ukronede-rockprinser i VEGA

Sveriges ukronede-rockprinser får publikum til at dåne med deres liveshows
Det populære, svenske rockband Mando Diao udgiver i dag deres ottende studiealbum. Den 2. december kan du opleve et sydende Lille VEGA, når huggende riff og glitrende synth fylder salen.

Mando Diao er endelig klar med deres ottende studiealbum, som har fået titlen Good Times og udkommer i dag, fredag den 12 maj. I starten af april udgav de en forsmag i form af den fremaddrevne rockhymne ”Shake”.

Det svenske rockband blev dannet tilbage i 1999 af Bjørn Dixgård og Gustaf Norén. I 1995 blev Norén indlemmet i Dixgårds Portishead-inspirerede trip-hop gruppe. Men det var med deres 60´er inspirerede punk-rock, at de to musikere for alvor fik vind i sejlene. I løbet af de næste tre år allierede de sig med Samuel Giers, Carl-Johan Fogelkloum og Mats Björke og grundstenene var hermed lagt til Mando Diao.

I 2001 gik gruppen i studiet for at påbegynde indspilningerne til ep´en Motown Blood. Året efter udgav bandet Bring Em In, som trækker tydelige tråde til rock-koryfæer som Small Faces, The Who og The Beatles.

Mestrer livedisciplinen til perfektio
Deres energiske retro-rock svang sig ud over de svenske skove og fjorde og hittede stort i udlandet bl.a. i Japan og Tyskland, hvilket resulterede i lange verdensturneer. Mando Diao mestrer livedisciplinen til perfektion og har skabt et solidt navn gennem deres energiske, elegante performances.

Bandet har igennem hele karrieren eksperimenteret med deres rocklyd. På deres femte studiealbum Give Me Fire arbejdede bandet sammen med hiphop-brødrene Salazar som producere, hvilket resulterede i appetitlige brudstykker af disco og funk. Forgængeren Ode to Ochrasy er et konceptalbum, hvor hvert nummer er dedikeret til de skæve eksistenser bandet har mødt på deres mange verdensturnéer. Albummet rummer elementer af salsa, psych og pop-punk og viser på fornemmeste vis bandets konstante udforskninger af deres musikalske univers.

Kalender
Aktuelle koncerter

Warning: Unknown: write failed: Disk quota exceeded (122) in Unknown on line 0

Warning: Unknown: Failed to write session data (files). Please verify that the current setting of session.save_path is correct (/home/tinx/domains/beatboxentertainment.dk/tmp) in Unknown on line 0