The Chainsmokers på world tour

The Chainsmokers på world tour

DEN DYNAMISKE DJ-DUO INDTAGER AMAGER BIO

Da amerikanske The Chainsmokers i 2014 udgav singlen “#Selfie”, nåede den op på en 16. plads i hjemlandet og en 11. plads på de engelske hitlister. Året efter ramte singlen “Don’t Let Me Down” en 5. plads på den amerikanske Billboard-hitliste. Så jo, det går fremad med store skridt for de to venner Andrew Taggart og Alex Pall, der udgør duoen.

De to drenge dannede The Chainsmokers tilbage i 2012 i New York, hvor de startede ud med at lave remixes af deres yndlings-indiebands. Senere samme år udgav de singlen “Erase” sammen med den indiske skuespillerinde Privanka Chopra. Året efter udgav de nummeret “The Rookie”, som fik god støtte af venner og kollegaer som Nick Romero, Steve Aoki, Pete Tong, Afrojack og Tïesto.

I 2014 landede så “#Selfie”, der sikrede duoen en massiv lytterskare – også uden for EDM-genren. Den tilhørende video gik viralt, og er i skrivende stund set mere end 409 millioner gange på YouTube.

Sangen var ikke tænkt som et kommende hit, og de to havde egentlig bare lagt den op til gratis download på Soundcloud som en joke. Før de havde set sig om, var de havnet hos Sony Music, der sidste år stod bag udgivelsen af duoens EP “Bouquet”. I år har man kunne finde The Chainsmokers på plakaten til prominente amerikanske festivaler som Coachella og Bonnaroo, hvor de tiltrak et massivt publikum.

1. april i år udsendte duoen singlen ”Inside Out”, og til oktober kan man ved selvsyn opleve, hvorfor The Chainsmokers er den pt. hotteste amerikanske EDM DJ-duo. Her vil Andrew og Alex får dig til at glemme alt om nøgne træer og efterårsmørke og forvandler Amager Bio til én stor fest af en anden verden. Èn ting er sikkert: det bliver ikke kedeligt.

Kalender
Aktuelle koncerter