Tuxedomoon - Koncertsalen, 27. maj

Tuxedomoon - Koncertsalen, 27. maj

I 1980 udgav Tuxedomoon fra San Fransisco deres debut album, “Half-Mute”, som omgående gjorde dem til en af de største bands indenfor avantgarde pop. I foråret 2016 vender den originale sammensætning af new wave legenderne tilbage, og opfører dette legendariske debut album i sin helhed i Koncerthuset.

Siden 1970’erne har avantgarde-gruppen Tuxedomoon, eksperimenteret med en blanding af forskellige musikalske genrer, som har resulteret i deres helt unikke new wave lyd. De brød samtlige regler indenfor enhver af de genrer, de berørte, og derfra opbyggede de deres helt egen lyd, som den dag i dag stadig er ulig nogle andre eksperimentelle gruppers.

Bandet er tidligere blevet beskrevet som en blanding af både postpunk, elektronisk, klassisk og jazz. De har opnået kultstatus, og deres koncertoptrædener er beskrevet som en teatralsk elektronisk kabaret. Selv siger Steven Brown, der er en af de originale medlemmer, at den eneste regel for deres musik var, at de ikke måtte lyde som nogen andre. Dette har bl.a. resulteret i albummet "Half-Mute", som bandet vil opføre i helhed på denne aften i DR Koncerthusets store koncertsal.

Albummet, som har fået sin titel efter at være halvt instrumentalt og halvt med vokal, blev i sin tid beskrevet som et dystert mesterværk med humoristiske undertoner. Albummet, der bl.a. rummer inspiration fra og referencer til David Bowie, havde sin helt egen lyd der især var omtalt for sin fremragende musikalske udførelse.

Bandet har været opløst i en periode op gennem 90'erne, men de fandt sammen igen og har siden 2002 været produktive med nyt materiale. Senest udgav de albummet "Pink Narcissus" i 2014.

Kalender
Aktuelle koncerter